Bor du i et hus med kælder, hvor afløbet ligger lavt i forhold til kloaksystemet i dit boligområde, er en pumpebrønd måske en god løsning for dig. Pumpen opsamler spildevandet fra gulvafløbet og/eller toilettet og pumper det op i kloakken. Derved undgår man, at din kælder oversvømmes af spildevand som ikke kan rummes i kloakrørene ved kraftige regnmængder. I pumpen sidder en kontraventil der sikrer, at vandet ikke kan løbe den forkerte vej.
Husk jævnligt at få et servicetjek for at sikre, at din pumpe fungerer optimalt.
Krav til pumpebrønd:
- Pumpen skal være mærket og godkendt til spildevand.
- Hvis der er toilet i kælderen, skal pumpebrønden være godkendt til spildevand, der indeholder afføring og urin (sort spildevand).
- Pumpebrønden skal have et (lufttæt) dæksel, så du kan komme ned til pumpen for at efterse og rengøre den.
- Der skal være en alarm, som giver signal, hvis pumpen ikke virker.
Hvad er prisen for en pumpebrønd?
- +40.000 kr. –. Prisen kan blive en del højere (+75.000 kr.), hvis der skal sikres mange afløb i kælderen eller der er et eller flere toiletter, da det kræver en specielt type pumpe
Hvem må anlægge en pumpebrønd?
- Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester.
