Regn, grundvand, vandspejl, kystnær placering, stormrisiko er alle forhold, der bør indtænkes, når du overvejer at handle bolig, uanset om der er tale om sommerhus eller helårsbolig.
Det er dog langtfra alle boliger, der nødvendigvis vil blive oversvømmet ved skybrud eller blive ramt af en stormflod, men klimaforandringerne har gjort, at fx skybrud bliver mere kraftige, og derfor stiger risikoen for oversvømmelser og omfattende vandskader.
Hvor stor risikoen for oversvømmelse er, afhænger af boligens placering i terrænet, og hvor let regnvand kan sive ned i undergrunden eller ledes væk på anden måde.
Klimatilpasningskortet
Bliv klogere på risikoen for oversvømmelser på dingeo.dk
Gå til sideEr risikoen for oversvømmelser stor, kan det afspejle sig i husprisen, prisen på husforsikringen og kloakafledningsafgifterne. Det er derfor forhold, du bør overveje og undersøge, inden du køber hus.
På dingeo.dk kan du undersøge om det hus, du er interesseret i, er i risiko for oversvømmelser.
Ved en simpel søgning på adressen kan du få en række geodata, som giver et indblik i risikoen for oversvømmelser. Det kan fx være terræn og lavninger, dybden på grundvandsspejlet, tidligere vandløbsoversvømmelser m.v. og på baggrund af det vurdere, om du skal få lavet et klimatilpasningstjek af boligen.