I hus
- Sørg for at have gode låse - ikke bare i hoveddøren, men i alle døre.
- Alle vinduer bør have et eller flere solide beslag, der holder vinduet lukket.
- Yderdøre skal helst have to låse, hvor den ene kun kan åbnes med nøgle - også indefra.
- Sensorer, der tænder for det udendørs lys, kan afskrække indbrudstyve.
- Brug tænd/sluk udstyr til belysning, musik, tv osv.
- Lydalarmer kan have den effekt, at det får tyven til at opgive indbruddet, eller sætter tyven under tidspres.
- Få huset til at se ud, som om du er hjemme - efterlad fx et par sko foran hoveddøren, et par kopper ved køkkenvasken eller legetøj på stuegulvet eller i haven.
- Få fx naboen til at tømme postkasse, bruge din skraldespand eller parkere sin bil i carporten.
- Bruger du autosvar på din private mail til at fortælle, at du er på ferie, så tænk over, hvad du skriver.
- Vær forsigtig med de oplysninger, du lægger ud til "vennerne" på Facebook - og tjek dine privatindstillinger, så du fx kun deler feriebillederne med dine venner
- Lad ikke værdifulde ting ligge fremme, fx smykker, laptop eller IPad.
- Fortæl din nabo, at du tager væk - og giv altid dit telefonnummer.
I lejlighed
- Alle yderdøre bør være solide og forsynet med gode og sikre låse
- Sørg for friske potteplanter på terrassen/altanen og i vindueskarmen. Få evt. nogle til at vande for dig, mens du er væk
- Tøm postkasse/brevsprække inden, og få evt. nogle til at tømme den, mens du er væk
- Tændt lys om aftenen
- Få naboen til at lægge gulvmåtten ned efter trappevask
- Fjern reklamer.
I sommerhus
- Træk gardinerne fra, lad skabene stå åbne, så det er tydeligt, at der ikke er noget at komme efter
- Når sommerhuset ikke bliver brugt, så tag de tyvetækkelige ting med hjem (fx musikanlæg)
- Montér dobbeltlås på døren
- Forstærk dørkarmen på yderdøren, og monter sikkerhedsslutblik
- Lås haveredskaber inde
- Fjern ekstra nøgler, der ofte er gemt ved sommerhuset
- Automatisk udendørs belysning kan skræmme tyve væk
- Indgå aftaler med de naboer i sommerhusområdet, der er hjemme.