Dyr og forsikring

Hvad dækker en katteforsikring?

En vigtig del af at tage sig af sin kat er at overveje en katteforsikring. Men hvad er prisen på en katteforsikring, og hvad dækker den?

Katte er et af de meste almindelige kæledyr i de danske hjem. De er som en del af familien og fortjener den bedste pleje og opmærksomhed. En vigtig del af at tage sig af sin kat er at overveje en katteforsikring. Men hvad er prisen på en katteforsikring, og hvad dækker den? 

Hvad er en katteforsikring?

En katteforsikring dækker udgifter til dyrlæge, hvis din kat bliver syg eller kommer til skade.

Hvad koster en katteforsikring?

Prisen på en katteforsikring kan variere og er afhængig af flere faktorer, herunder kattens alder, race, dit geografiske område og den dækning, du vælger. Hos mange forsikringsselskaber har du mulighed for at vælge en basispakke, en udvidet pakke samt  forskellige tilvalgsdækninger afhængig af, hvilke dækninger du ønsker. 

Selvrisiko på katteforsikring
Selvrisikoen er det beløb, du selv skal betale ved en skade. En lav selvrisiko betyder, at du betaler mindre, når din kat har brug for behandling, men en højere pris forsikringen. Omvendt vil en højere selvrisiko betyde en lavere pris på forsikringen, og du skal være forberedt på at betale mere af behandlingen selv, hvis din kat bliver syg eller skadet.

Sygeforsikring

Katteforsikringen er en sygeforsikring, som primært dækker dyrlægeudgifter, hvis din kat bliver syg eller kommer til skade. Du kan typisk tegne forsikringen fra din kat er 8 uger gammel og indtil en vis alder. 

Sygeforsikringen har normalt en grænse for, hvor meget en katteforsikring maksimalt dækker pr. år samt en selvrisiko. Selvrisikoen udgør den del af dyrlægeudgifter, som du selv skal betale, hvis din kat bliver syg eller kommer til skade. Det er forskelligt, om du betaler et fast beløb i selvrisiko eller om forsikringsselskabet opkræver en procentdel af dyrlægeregningen i selvrisiko.

Katteforsikring tilvalg

De fleste forsikringsselskaber tilbyder er en række tilvalgsdækninger til katteforsikringen.

Medicin- og tandforsikring
Katte kan blive syge, og nogle gange kræver de medicin for at komme sig. Tilvalgsdækningen medicin- og tandforsikring dækker normalt omkostningerne til den medicin, som dyrlægen ordinerer, samt bestemte tandsygdomme. 

Kattelivsforsikring
En kattelivsforsikring betaler erstatning, hvis din kat dør på grund af sygdom eller ulykke. Nogle forsikringsselskaber har en maks. dækning på 50%, hvis din kat dør i forbindelse med en påkørsel.