Ferie og rejser

Rejseforsikring i Danmark

Du kan være dækket af en rejseforsikring i Danmark, selvom du ikke holder ferie i udlandet.

I Danmark skal du selvfølgelig ikke betale for læge- eller hospitalsbesøg, hvis du bliver syg på din ferie. Men der kan opstå situationer, hvor du godt kan få brug for en rejseforsikring i Danmark.

Har du lejet et sommerhus eller en anden form for feriebolig i Danmark, kan du fx komme i den situation, at du må aflyse ferien pga. sygdom eller dødsfald i familien.

Forsikringsguiden.dk

På udkig efter en rejseforsikring? Find den bedste til prisen her

Gå til side

Hvad dækker en rejseforsikring i Danmark?

Har du i forvejen rejseforsikring med afbestillingsforsikring, kan du have mulighed for at få refunderet det beløb, du mister ved at afbestille din planlagte ferie i Danmark pga. akut sygdom eller dødsfald. Det er ofte et krav, at ferien foregår i en lejet feriebolig, og at den strækker sig over et vist antal overnatninger. Tjek, hvad der står i dine forsikringsvilkår.

En rejseforsikring i Danmark kan desuden sikre dig erstatning for ødelagt ferie, hvis du bliver syg eller kommer til skade på ferien dække ekstra udgifter til anden bolig, hvis du ikke kan bruge ferieboligen pga. skade - fx vandskade eller indbrud dække, hvis du er ansvarlig for en skade på en lejet feriebolig. Er du i tvivl om, hvordan din rejseforsikring dækker i Danmark, så kontakt dit forsikringsselskab - allerede når du planlægger din ferie.